Virksomhedens historie

I 25 år har Channel 6 Television leveret produktioner til tv-stationer i såvel Danmark som udlandet, til industrivirksomheder, erhvervslivet, offentlige myndigheder og private organisationer. I samme periode har virksomheden også realiseret mange egenproduktioner – især dokumentar- undervisnings- og oplysningsfilm med støtte fra offentlige puljer og private fonde.

Virksomheden blev stiftet i Storbritannien 1981 af englænderen Adrian Redmond, og flyttet til Danmark i 1983.

Studierne i Mesing ved Skanderborg - efteråret 2004
Studierne i Mesing ved Skanderborg - efteråret 2004
Fra etablering i 80'erne af virksomhedens studie- og produktionsfaciliteter i landsbyen Mesing ved Skanderborg, var Channel 6 Television blandt de danske produktions- selskaber, der førte an i kampen for en liberalisering af produktionsmiljøet i Danmark - en kamp der resulterede i monopolbruddet og etableringen af TV2/Danmark - en ny landsdækkende TV kanal som Channel 6 Television blev regelmæssig program- leverandør til i mange år med familieprogrammet "FAKTISK".
Langt før der var et etableret produktionsmiljø og medieuddannelse i Danmark, var Channel 6 Television et sted, hvor nye talenter blev fostret og et kreativt samarbejde mellem mediets kommende kreative produktionsfolk blev etableret.

Gennem de kommende årtier har mange af branchens dygtigste produktionsteknikere og program- medarbejdere høstet erfaringer hos Channel 6 Television - enten som fastansatte eller som freelancere.
Arkivfoto - 1986
Arkivfoto - EFP hold på optagelse
(Nick Clark, Adrian Redmond, Tina Dalhoff)- 1986
Fra begyndelsen har virksomheden rådet over sine egne studier og produktionsfaciliteter - hvor produktionsteknik har fulgt med helt fra 16mm film og analogvideo til nutidens digitalteknik - således at Channel 6 Television i dag fortsat hører til blandt de bedst udstyrede og veletablerede produktionsmiljøer i Danmark.
Eftersom branchen har udviklet sig og der er kommet et par generationers veluddannet produktionsfolk til, har Channel 6 Television, ligesom branchen i øvrigt, været i stand til at omfavne ny produktionsteknologi og arbejdsmetoder, således at driften i dag baseres på få fastansatte medarbejdere suppleret med projektansatte freelancere efter den enkelte produktions behov.
Siden 90'erne har virksomhedens produktions-aktiviteter i stigende grad været fokuseret på dokumentarfilm, undervisnings- og oplysningsfilm samt film til industrivirksomheder og erhvervslivet.
Channel 6 Television tilbyder totalproduktion - fra idé og strategisk konceptrådgivning med research og manuskriptarbejde til selve produktionen - optagelse og efterbearbejdning.
Virksomheden har desuden faciliteter til musik- og lydproduktion, grafisk produktion og web-design, samt sprogversionering og kopifremstilling på VHS, CD og DVD. Man oplever i stigende grad behovet for flermedie-løsninger, hvor der på grundlag af samme research, forberedelse og optagelser leveres produktioner til flere medier eller distributionsløsninger.
Mens Channel 6 Television beskæftiger sig med alle genrer og stilarter, ligger virksomhedens speciale nok i "det informative" - at omsætte komplicerede budskaber - ofte med teknisk indhold - til information som kan fordøjes og forstås af målgruppen. Det er her, virksomhedens faste programmedarbejdere samt flere af de tilknyttede freelance- samarbejdspartnere har deres erfaring og styrke.
Der er sket meget i tidens løb - både hvad angår formsprog, produktionsteknologi og distributions-muligheder. Virksomhedens kunder og samarbejds-partnere efterlyser konstant nye kreative løsninger og udtryksformer, ligesom mediet i dag anvendes af samfundet på måder man næppe kunne have forstillet sig muligt for blot 10 år siden.
Men den grundlæggende opgave for en medievirksomhed som Channel 6 Television - at finde og fortælle "den gode historie" - har ikke ændret sig.
  channel 6 television denmark
  Foerlevvej 6, Mesing,
  8660 Skanderborg
  telefon 86 57 22 66
  telefax 86 57 22 16

© 2006 channel 6 television denmark