Distributionskopier

Når den færdige produktion er godkendt af kunden, skal der produceres kopier på de medier og i de formater, som kunden har brug for.
Der kan være tale om følgende udgivelsesformater -
  • Professionel videobånd 
    (analog eller digital - til broadcast)
  • VHS kopier
  • Video CD
  • DVD
  • Web-formater 
    (til visning over internettet)

Professionelle båndkopier (udsendelsesmastere) og VHS kopier kan fremstilles enten fra produktionens masterbånd eller direkte fra den digitale masterfil i redigeringsanlægget.
Channel 6 Television fremstiller VHS kopier på eget anlæg, der kan producere op til 1500 kopier pr. dag.
Til udgivelse på digitale medier, såsom video CD eller DVD, er der en yderligere proces, hvor produktionens masterfilm encodes til de nødvendige digitale formater. DVD udgivelse forudsætter en authoringproces, hvor der dannes brugermenuer og supplerende grafik. Til video CD bruges der normalt en simpel HTML menu.
Udfordringen med alle digitale udgivelser er at opnå den højest mulige afspilningskompatibilitet. For DVD formatet findes der adskillige ”standarder”, ligesom der omkring i verden findes mange forskellige DVD drev – i såvel computere som selvstændige afspillere. Ingen af standarderne giver 100% kompatibilitet med alle drevtyper.
Den højest mulige kompatibilitet opnås ved hjælp af glasmastering – en fabriksproces hvor folien i DVD skiverne ”stanses” med et glasstempel - før skiven lamineres.
Denne proces giver op til 95% kompatibilitet med verdens afspillere og anvendes især til fremstilling af spillefilm på DVD. Men prisen er også derefter – således at processen bedst egner sig til produktioner, hvor der skal laves flere tusinde DVD kopier.
DVD kopibestillinger i mindre antal produceres med traditionel brændingsteknologi – og med omhyggelig lavhastigheds brænding, kan der opnås op til 75% afspilningskompatibilitet. Her er den lave brændingshastighed og kvaliteten af DVD mediet af den største betydning for afspilningskompatibiliteten.
Der er lignende udfordringer forbundet med produktion af video CD – et format som Channel 6 Television også har gode erfaringer med. Formatet egner sig til produktioner, hvor kunden – og kundens målgruppe – ikke altid råder over kraftige computere til afspilning.
Der anvendes forskellige tv systemer i forskellige lande - se listen her.
Channel 6 Television er leveringsdygtig inden for  både DVD og Video CD.
Grafiskproduktion
Der produceres omslag til VHS og CD/DVD samt tryk på selve CD/DVD skiven.
Channel 6 Television kan tilbyde såvel design som produktion af supplerende tryksager - til både traditionel trykteknik og DTP løsninger.
  channel 6 television denmark
  Foerlevvej 6, Mesing,
  8660 Skanderborg
  telefon 86 57 22 66
  telefax 86 57 22 16

© 2006 channel 6 television denmark